tirsdag den 31. august 2010

Bælter til strikken

Jeg har kigget lidt efter bælter der ville passe til strikken fra sidste blog.

Jeg har fundet nogle forskellige bælter, der byder på noget forskelligt.

Det lysebrune med nitterne er fra H&M, og kan fås her.

De næste 2 er fra Topshop, det store brede med ringene kan fås her og det lille smalle kan fås her.



Hvilket bælte syntes I bedst om?

torsdag den 26. august 2010

Strik

Butikker, reklamer og blade bugner med strik i alverdens former og farver. Jeg har altid syntes godt om strik, især når andre havde det på, men det har sjældent fungerede for mig. Det har jeg besluttet skal blive anderledes i år!
Jeg tror problemet har været, at jeg ikke har prøvet forskellige modeller, men blot holdt mig til de mere kedelige og klassiske.

Nu har jeg tænkt meget over hvilken strik der skal være efterårets første... Jeg er stadig lidt i tvivl om jeg får brugt den, derfor har jeg luret på en fra H&M.
Jeg ville kunne sætte denne strik til det stramme look, med leggings og jeans, eller til klassiske bukser og skjorte. I taljen ville jeg sætte et smalt bælte i fx. beige eller cognac.
Find strikken her og kun til DKK 199,-

Hvilken strik skal ind i din garderobe dette efterår?

fredag den 20. august 2010

Filippa K

Jeg har altid været fristet af Filippa K, der er altid noget der passer ind i min garderobe!

Den anden dag da jeg surfede forbi deres hjemmeside, blev jeg mødt af disse skønne billeder.



Efter mange regnfyldte efterårsdage (selvom kalenderen stadig siger august :-s) får jeg lyst til at investere i en stor strik vams, som den modelle putter sig i på billedet. Det billede oser bare af hygge!
Godt det snart er weekend, så jeg kan komme hjem og hygge med kæresten :-)


torsdag den 19. august 2010

Pilotjakken

Jeg er simpelthen blevet forelsket.....

Denne skønne pilotjakke fra Topshop er mere end bare fantastisk, den er så fed at den er i mine tankerne hele tiden.

Er det kun mig, eller er der også nogle af jer der er blevet forelsket??

Jakken kan fås her.

tirsdag den 17. august 2010

Fede smykke

Jeg var lige et smut forbi ginatricot.com og jeg faldt over
2 par skønne øreringe, og ikke mindst denne halskæde.

Jeg kan godt lide rå smykker, og disse vil spice et hvert outfit op.
Måske ville jeg anskaffe mig en lang kæde til vedhænget,
eller sætte det i en sort lædersnor.
Halskæden kan fås her, de matchende øreringe her og sidst men ikke mindst de fine sølv blade her.

Regnvejr over Nordsjælland

Det regner! Det kommer nok ikke bag på nogen i Nordsjælland.

Mine kollegaer brokker sig over at de bliver våde, men som vi alle ved, der findes ikke dårligt vejr - kun forkerte klæder.
Derfor har jeg fundet mine 2 favorit gummistøvler, selvom det regner må man jo godt være chik :-)
Hunter støvlen er praktisk og lækker, den aubergine farvede støvle er det billige alternativ, da den anden har været igennem en fashion makeover hos Jimmy Choo

Hvilken gummistøvle er din favorit?

mandag den 16. august 2010

Noir

Lige et par billeder fra Noir's show.

Jeg er helt vild med de grå læderbukser, de er virkelig skønne, sådan lidt biker cool.

De her 4 looks fungere virkelig godt. Jeg vil kopier det meste...på nær håret!

søndag den 15. august 2010

Ils of Norway

Jeg har plukket 3 looks ud fra Ils of Norways show til CFW.

Den hvide kjole er helt fantastisk. Jeg ville sætte et par korte cykelshorts eller leggings til, da jeg ellers ville føle jeg gik ud med numsen bar. Hvis man ikke ser selvsikker ud (hvilket jeg ikke ville gøre, hvis jeg følte mig halv nøgen) er det svært at få "the look" til at virke.
Printet af havfruen er meget fint og feminint, et par stilletter er et most til denne kjole, men jeg tvivler på at en monster metal hummer i håret ville virke for mig... ;-)

Jeg er meget glad for leggings og skinny jeans, derfor syntes jeg selvfølgelig om de næste 2 billeder! De batik inspirerede leggings minder mig om de sene halvfemsere hvor jeg havde mit 70'er flash back, hvor batik var sejt! Jeg har altid været glad for farvede tights, og disse leggings vil være en forårsafløser for dem.

Jeg kan bedst lide den lyngfarvede udgave, hvilken en er din favorit?





lørdag den 14. august 2010

Markerede skuldre

De markerede skuldre bliver i modebilledet, i hvert fald spring/summer 2011 med. Jeg syntes stilen er flot, men nogle gange også for voldsom. Det er nok derfor jeg stadig ikke har fundet den jakke, der passer mig endnu.

Den blanke jakke er fra Heering/Lars Wallin.
Personligt falder den ikke lige i min smag, men den har nogle meget fine detaljer. Den måde den er åben i ærmerne, og den gennemgående sorte stribe, bryder det fine blanke look.
Det gør at den er mere rå og derfor kan bruges både til hverdag og fest.


Den lyse jakke fra By Malene Birger falder til gengæld lige i min smag. Skuldrene er markeret på en feminin måde, snittet i kraven er en flot detalje, som jeg håber vi kommer til at se mere af de næste sæsoner.

By Malene Birger jakken må meget gerne finde vej til min garderobe til foråret! Jeg vil bruge den som jakke/blazer til pæne bukser, jeans og leggings, nederdel, til hverdag og fest...
Kort sagt jeg tror den vil gå til næsten alt!

fredag den 13. august 2010

Spon Diogo

Jeg har lige kigget billederne igennem for Spon Diogo's show til CFW, og hold da op nogle flotte kjoler. Deres snit er spændene og interessant, og personligt har jeg da lige kunne føje specielt en til min ønskeliste.

De 2 sorte kjoler er helt fantastiske, jeg elsker kjoler men føler mig ikke altid tilpas i dem, da jeg føler mig lidt for meget prinsesse til min stil. Det ender altid med at jeg går i jeans flere dage bagefter for at finde balancen igen. Men de her to er rock chik og lige min stil.
Min farvorit er kjole nr. 2, hvilken er din??

Buksedragter er flotte, desværre har jeg ikke selv ture hoppe i en endnu, men jeg kan se jeg stadig har muligheden:-) Spændene farve, en rigtig frisk forårs grøn, ikke lige en farve der klæder mig...desværre! Snittet er flot, med et par høje stilletter og en af efterårets mange cardiganer, er man klar til en fest i haven.

onsdag den 11. august 2010

Modeuge i København

Øv tænkte jeg da jeg kiggede på programmet for modeugen, ikke fordi der ikke er spændene shows og diverse events, men fordi jeg har et arbejde der skal passes. I weekenden var der så en mulighed for at jeg kunne tage til byen og være lidt med, men så har min lillebror valgt at holde fødselsdag lørdag. Søndag er dømt til afstresning oven på endnu en hård uge, med masser af overarbejde. Det er selvfølgelig en prioritering at jeg vælger 17 års fødselsdag og mit helbred frem for modeugen, men jeg tror i sidste ende at det er god prioritering.
Jeg har hørt på P3 at drK sender fra modeugen! Nu har jeg så tjekket drK og de sender modeugens shows om natten, super tænkte jeg, men det kræver jo at jeg enten er vågen eller kan optage det på hardisken. Jeg vælger den sidste løsning, så kan man også se det igen og igen :-)

tirsdag den 10. august 2010

Hvor var min hjerne?

Her til morgen stod jeg op og gik i bad som jeg plejer. I badet planlægger jeg ofte hvad jeg skal have på af tøj, og i dag var ingen undtagelse. Efter badet tog jeg mine elskede skinny jeans på fra Zara (som jeg købte i Rom i foråret) og fandt en gammel skjorte fra Esprit i skabet, denne skjorte bruger jeg ofte med en hvid bluse indenunder. Det har jeg så også valgt at gøre i dag, problemet er så bare at jeg har vintertøj på i dag! I følge DMI skal det blive ca. 21 grader dag og ikke 5 grader.... Til mit forsvar skal jeg jo ud og shoppe lidt i dag, og jeg syntes ofte at centre kan være kølige, det må være derfor jeg har klædt mig på som om det var efterår allerede. Eller også er det fordi, at jeg ser så meget frem til at skulle iklæde mig efterårs moden 2010.

God dag til jer alle, og jeg håber i har iklædt jer sommertøj :-)

mandag den 9. august 2010

Ny inspiration

I morgen skal jeg ud og osse i diverse butikker med min kusine. Hun skal starte i gymnasiet i denne uge, og før hun for alvor får travlt med nye venner, fester og massevis af lektier, skulle vi lige ses. Det skal nok blive rigtig hyggeligt, vi har ikke set hinanden hele sommeren, så vi har lige et par måneder der skal løbes igennem.

En butik jeg helt sikkert skal ind i i morgen er Idé Nyt. De har altid noget spændene, min kusine er også ret vild med D&G og det har de et lille udsnit af.
Jeg skal nok berette om hvad jeg finder af lækre ting til efteråret.

fredag den 6. august 2010

Sorte negle

Her er så et billede af mine lakerede negle, jeg syntes selv at sort er hot, rock og meget sexet. Jeg er dog i tvivl om min kæreste mener det samme, når han ikke er enig med mig svare han på en måde der ikke er 100 % forståeligt. Så som: tja eller hmmm…vil du have et glas vand?

Mine dejlige brødre er gode til at sige: whauu Camilla - sej neglelak!
Selvom de blot er 11 og 17 år, ved jeg de virkelig mener det, og det varmer i mit pige hjerte.
Så kan min skønne kæreste hente mig et glas vand og vende sig til mine negle!

Maybelline - Black is Black

onsdag den 4. august 2010

Smukke negle

Lakerede negle er flotte, det er en let måde at have velplejede negle på. Jeg har altid holdt meget af neglelakker, der er meget få farver jeg ikke har prøvet. Men dem jeg ikke har prøvet endnu, er dem de fleste vælger eller tager som det sikre valg. Det er kun 1 år siden jeg prøvede rød for første gang. Min søde svigerinde, på 14 år, skulle til at ligge neglelak, jeg kiggede på imens hun gennemgik sine egne og min svigermors udvalg. Mit blik stoppede ved en meget vild, kraftig og næsten blodig rød farve fra Gosh, den måtte jeg bare prøve! Nu havde jeg chancen for at prøve noget nyt, uden at skulle købe det. Jeg er meget økonomisk anlagt, så jeg smider ikke bare penge ud til ting som jeg ikke er 100 % sikker på, at jeg vil bruge mere end en gang.
Farven var fantastisk og jeg må indrømme at jeg følte mig meget lady like. Da den begyndte at skalle, tog jeg den af og lagde en mere Camilla like lak, en fin mørklilla sag. Jeg holder meget af mørke farver, mine negle har derfor været lakeret sorte mange gange.

Mit eneste problem er at mine negle er meget korte, de måler ca. 1 cm. i længden på det hudfarvet område, mine brødre derimod har de flotteste lange og perfekt buede negle. Det er bare så uretfærdigt!
En af mine store idoler, Kristen Stewart, har også korte negle, men man ser hende altid på den røde løber med lakerede negle – ofte sorte, så cool og lige min stil. Jeg sagde til mig selv hvis hun kan, så kan jeg i hvert fald også!! Derfor vil jeg nu slutte bloggen for i dag og lakere mine negle sorte:-)

tirsdag den 3. august 2010

Mine røde Converse

De cool Converse så første gang dagens lys i 1917, det var meningen at de skulle være til basketball spillere, men slog først rigtigt igennem da Chuck Taylor valgte skoen som sin fortrukne. Og så var den også populær udenfor banen.
I dag kan de fås i alle regnbuens farver, i kanvas eller læder, med print eller en foret model til vinter.
Før 1966 kunne man kun få Converse All-Stars i hvide eller sorte, de sorte er stadig mest solgte, men jeg syntes muligheden for at vælge farve gør skoen mere personlig, nu når den pryder gadebilledet i stor stil.
Da jeg var barn havde jeg skoen i blommefarvet, men mit store ønske var en dag at få de røde hi. Dem har jeg i dag og de er blevet mine nye ynglings sko. De har siddet på mine fødder stort set hver dag i 3 måneder, det tog mig ca. 4 måneder at bestemme mig for hvilken farve jeg skulle vælge. Jeg havde besluttet mig for at jeg skulle have dem i navy, men hver gang jeg gik i en butik for at købe dem, var de udsolgt i min størrelse. Til sidst tog min kæreste en beslutning for mig! Han købte et par i røde og et par i sorte, da det var de tog farver jeg var begyndt at overveje nu når navy hele tiden var udsolgt. Det eneste lille problem var bare at jeg kun skulle have et par! Hele weekenden gik jeg rundt i lejligheden med enten de røde eller sorte på, ind i mellem havde jeg en af hver på, for bedre at kunne bedømme hvad der passede bedst til jeans, nederdel eller kjole. Søndag eftermiddag tog jeg enlig en beslutning, og de røde blev ikke pakket ned i æsken igen.

Jeg er blevet så glad for dem at jeg har besluttet mig for at udvide med endnu et par, problemet er så bare hvilken farve de skal være i? Heldigvis skal jeg først have dem til efteråret, så har jeg et par måneder til at beslutte mig i. Men hvis jeg kender mig selv ret, beslutter jeg mig først når jeg står med skoen i hånden.
I morgen skal de røde sko igen pryde mit look, og mon de ikke skal sættes sammen med et par jeans og en t-shirt? Jo det tror jeg :o)

mandag den 2. august 2010

Strik med inspiration.

Til efteråret skal vi gå med strik, hvis man skal følge det vi har set til diverse modeshows.
Den færøske strik due Gudrun & Gudrun, laver de lækreste sweaterser. Den mest kendte sweaters fra deres kollektioner er nok den sweaters Sarah Lund (skuespilleren Sofie Gråbøl) har på i serien Forbrydelsen.
På det tidspunkt hvor serien kørte i fjernsynet, ville jeg have svoret på at I ikke ville se mig i sådan en sweaters igen!
Da jeg var ca. 15 år ønskede jeg mig en islandske sweaters, jeg ville få garnet hvis jeg kunne strikke den på under 48 timer. Det var noget af udfordring, og jeg var da også i tvivl om jeg overhovedet kunne nå det. Men jeg er konkurrencemenneske og tog straks udfordringen op. Jeg skulle strikke den over en weekend, så jeg havde tiden, hvis det altså ikke lige var fordi jeg skulle til fest, og jeg mente ikke at jeg ville være den store hygge spreder, hvis jeg troppede op med 6 Tuborg og mit strikketøj.
Der gik ca. 44 timer fra jeg havde slået den første maske op, til jeg stod med det færdige resultat på foran spejlet. Det kan altså lade sig gøre at strikke en islandske sweaters på under en uge, hvis man altså kan strikke, læse mønstre og har tiden til at fatte pindene.

Jeg må indrømme at jeg kommer til at hoppe med på sweaters vognen dette efterår! Gudrun & Gudrun har de flotteste "Hand Knit Sweaters". Til hverdag ville jeg sætte den sammen med et par leggings eller et par stramme jeans, både lyse eller mørke farver, dertil vil jeg sætte mine elskede Converse, løst hår om en enkel make-up. Til fest vil jeg pifte det op med et par stilletter, en høj pjusket hestehale, røde kinder og en stor ring.

Jeg må bare eje sådan en lækker, varm sweaters til efteråret!

Hvis du ligesom mig holder af uld og smukke mønstre til den kommende sæson, bør du se Gudrun & Gudrun's kollektion. En ekstra bonus er, at de har stik i økologisk uld.

http://www.gudrungudrun.com/

søndag den 1. august 2010

Jeg elsker mit Eurowoman

Hver måned dumper det nye Eurowoman ind i min postkasse, det har det gjort i snart et år. Før det har mit abonnement været on and off, men hver måned har jeg stået og kigget på det nede i det lokale supermarket, og endt med at købe det. 
Mit første Eurowoman købte jeg da jeg gik i 9. klasse i 1998. Jeg blev præsenteret for magasinet hjemme hos min veninde, jeg bladrede tilfældigt i det og var solgt med det samme. Næste dag da jeg skulle med toget hjem, købte jeg mit eget eksemplar i DSB kiosken. Siden den dag har Eurowoman været mit fortrukne modemagasin. 

I hvert magasin sætter jeg små post-its, så jeg ved hvor jeg er kommet til, kan finde en artikel eller et foto som har gjort særligt indtryk.

Denne måneds magasin er fyldt med efterårets tendenser, og jeg må sige jeg glæder mig til rulam, snørestøvler, strik og farven camel.